Sigurd Leth tiltræder som ny Salgs- og marketingdirektør

19 SEP. — 19 SEP. 2040

LOXAM styrker direktionen – Sigurd Leth ansat som ny Salgs- og marketingdirektør

LOXAM har pr. 1. oktober 2025 ansat Sigurd Leth som ny Salgs- og marketingdirektør. Med ansættelsen styrker LOXAM sin kommercielle organisation og tager et vigtigt skridt i arbejdet mod at blive byggepladsens foretrukne partner.
 

Stærk profil med bred erfaring

Sigurd Leth har mange års erfaring fra internationale og komplekse B2B-markeder, hvor han har leveret markante resultater inden for både salg, marketing og digitalisering. Han kommer fra en stilling som Vice President i Ahlsell og har tidligere været Vice President i Hi3G samt CEO i Gaia Solar og EFG Group.
Han har gennem sin karriere dokumenteret evnen til at skabe vækst, udvikle teams og styrke kundeoplevelsen gennem både innovative salgsstrategier og målrettet marketing.
 

Strategisk satsning på den grønne omstilling

Med LOXAMs omfattende maskin- og udstyrsflåde samt markedsledende kompetencer inden for emissionsfri løsninger er ambitionen klar: LOXAM skal fortsat være en drivende kraft i den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.
”Vores strategi er at være byggepladsens foretrukne partner – ikke kun ved at levere de rigtige maskiner, men også ved at tilbyde bæredygtige alternativer og rådgivning, der gør en reel forskel. Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at nå deres egne klimamål, og her vil Sigurds erfaring med digitalisering og grønne løsninger være et stort aktiv,” siger Carsten Hoeck, CEO.
 

Landsdækkende tilstedeværelse og stærke relationer

LOXAM er repræsenteret i hele Danmark med 37 afdelinger, hvilket giver en unik nærhed til kunderne. Denne tilstedeværelse understøtter vores strategi om at være tæt på de mange byggepladser, hvor vi dagligt bidrager til at skabe værdi gennem både fleksible løsninger og personlig rådgivning.
”Hos LOXAM vælger kunderne os, fordi vi altid sætter mennesker og relationen først. Vi ved, at tillid og samarbejde er afgørende i byggeriet – og det er præcis den kultur, Sigurd kommer til at bygge videre på,” fortsætter Carsten Hoeck.

”Jeg glæder mig meget til at blive en del af LOXAM og til at bidrage til virksomhedens ambitiøse strategi om at være byggepladsens foretrukne partner. LOXAM har en unik position med sin landsdækkende tilstedeværelse og stærke fokus på relationer, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med både kunder og kolleger. Samtidig er jeg særligt motiveret af LOXAMs satsning på emissionsfri maskiner og grønne løsninger, som jeg mener bliver et afgørende konkurrenceparameter i de kommende år. Jeg ser frem til at være med til at styrke den udvikling yderligere.” tilføjer Sigurd Leth.

Sigurd Leth afløser Heine Sønnichsen, og der vil i den kommende periode være fokus på en god og grundig overlevering af opgaverne, så kontinuiteten i både kunderelationer og strategiske initiativer sikres.

Kontakt os

{{ actionLabel }}