Entreprenørmekaniker LOXAM Nordhavn

Loxam ønsker at være branchens mest attraktive arbejdsplads indenfor materieludlejning, og har nu plads til en ny mekaniker på holdet. Vi mener, at du får et attraktivt job i en handlingsorienteret virksomhed med fokus på kvalitet og kundeservice og med et stærkt brand i ryggen.

Vi søger en selvkørende og engageret mekaniker, som sætter en ære i at levere god kundeservice og høj kvalitet i sit arbejde. Du vil både agere som udekørende mekaniker samt mekaniker på værkstedet.

Arbejdsopgaver:

Med reference til værkføreren vil du være ansvarlig for disse arbejdsopgaver:

  • - Reparationer af materiel på eget værksted samt reparationer i andre afdelinger
  • - Daglig vedligeholdelse af materielparken
  • - Kvalitetskontrol af materiel
  • - Sikkerhedskontrol af materiel
  • - Reparationer og service ude på byggepladser

Du får i samarbejde med værkføreren ansvaret for, at vores materielpark altid er udlejningsklar og at vores kunder får en god oplevelse med vores materiel. Du kommer til at arbejde med alle former for reparation, service og vedligehold af entreprenørmateriel, lifte, teleskoplæssere og andet materiel samt lovpligtige årseftersyn af materiellet.

Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange; vigtigst er, at du har hænderne godt skruet på, har overblik og arbejder effektivt. Vi forestiller os, at du er:

  • - Entreprenørmekaniker, landbrugsmekaniker, smed eller med lignende uddannelse.
  • - Robust og tillidsvækkende
  • - En ansvarsbevidst og smilende teamspiller
  • - Mødestabil og god til at planlægge dine arbejdsopgaver
  • - God til at holde orden og skabe struktur omkring dig
  • - Serviceorienteret og kan rådgive kunder om løsninger af opgaver med henblik på udlejning og salg
  • - Selvstændig og løsningsorienteret
  • - Har kørekort (BE) og truckcertifikat er ønskeligt (du skal være parat til at tage trailer og truck kort)

LOXAM tilbyder dig et job i en spændende international virksomhed. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Aktivitetsniveauet er højt og vi går ikke på kompromis med sikkerhed, kvalitet eller service.

Vi arbejder sammen om at nå opgaverne og alle medarbejdere bidrager til god drift i afdelingen. Åbningstiden er 06:00 – 16:00 (15:00 fredage), og din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge indenfor dette tidsrum. Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat. Du bedes fremsende en ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor.

Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til værkfører Niels Bang Hansen, tlf: 6023 4275.


LOXAM er Europas største udlejer af maskiner, jord- og anlægsmateriel, lifte, liftvogne, moduler og skurvogne. Vi leverer til bygge- og anlægssektoren, industrien, den offentlige sektor, servicesektoren og til private. LOXAM har 30 afdelinger i Danmark med ca. 300 medarbejdere og en materielportefølje på mere end 17.000 enheder. LOXAM er til stede i 22 lande og koncernen beskæftiger ca. 7.500 medarbejdere.

Kontakt os

{{ actionLabel }}