infrastrutures-banner-desktop.jpg
Servicemedarbejder til Rental Bårse
Vil du være med på LOXAMs rejse mod at blive branchens mest attraktive arbejdsplads indenfor materieludlejning? Er du en teamplayer, der arbejder selvstændigt med en stor portion humor og sætter en ære i at være en del af et stærkt og erfaren hold? Er du praktisk anlagt og er du verdensmester i at holde orden og levere en god kundeoplevelse – så er du måske den, vi søger som servicemedarbejder til LOXAM A/S, Rental i Bårse.
 
Arbejdsopgaver:
- Klargøring af maskiner, hvilket omfatter en proces, hvor du modtager materiellet, gennemgår for fejl og mangler, vasker og klargør til næste udlejning.
- Kundeservice og kundeekspedition, hvor du modtager kunder, der besøger afdelingen, håndterer ordreregistrering og hjælper dem til at komme bedst muligt videre.
- Ad-hoc opgaver og ansvar for oprydning på plads og værksted, så den altid fremstår trimmet. 

Din profil:
Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange, vigtigst er, at du har hænderne godt skruet på, har overblik og kan håndtere digital kundehåndtering. Vi forestiller os, at du er:
 
 -Håndværksmæssig baggrund eller med lignende erfaring
- Effektiv og professionel samt kan gennemføre ordrebehandling digitalt
- Serviceorienteret og kan rådgive kunder om løsninger af opgaver med henblik på udlejning og salg
- Robust og tillidsvækkende
- En ansvarsbevidst og smilende teamspiller
- Mødestabil og god til at planlægge dine arbejdsopgaver
- God til at holde orden og skabe struktur omkring dig
- Selvstændig og løsningsorienteret
- Har kørekort (BE) og truckcertifikat er ønskeligt (du skal være parat til at tage trailer og truck kort) 

Vi tilbyder:
LOXAM tilbyder dig et job i en spændende international virksomhed. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Aktivitetsniveauet er højt og vi går ikke på kompromis med kvalitet eller service.
 
Vi er et velfungerende team, med højt til loftet og fokus på at levere fantastisk kundeservice. Vi arbejder sammen om at nå opgaverne og alle medarbejdere bidrager til god drift i afdelingen. Åbningstiden er 06:00 – 16:00 (15:00 fredage) og din arbejdstid vil som udgangspunkt være fordelt i dette tidsrum.
Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.
 
Arbejdsssted: Erhvervsvej 9, 4720 Præstø
 
Tiltrædelse: Hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 30. september 2021 men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, sammen med dit CV og relevante dokumenter til ansogning@loxam.dk.
Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til Afdelingschef Søren Rabæk Larsen på tlf. 55 90 90 11.

Kontakt os

{{ actionLabel }}