infrastrutures-banner-desktop.jpg
Udlejningskonsulent til LOXAM Rental Odense
Udlejningskonsulent med key account fokus!
LOXAM A/S Odense ønsker at være branchens mest attraktive arbejdsplads indenfor materieludlejning og vi har nu plads til en ny kollega.
 
Måske du er vores næste udlejningskonsulent i Odense
Vi har rigtig travlt og vores forretning har fuld fart på - derfor søger vi en dygtig og velkvalificeret udlejningskonsulent der skal have ekstra fokus på vores key account kunder.
 
I rollen som Udlejningskonsulent med key account fokus er det din absolut vigtigste opgave at udvikle og udvide vores forretning i tæt samarbejde med dine kollegaer og kunden. For at lykkes med dette, trækker du på din erfaring indenfor byggebranchen, entreprenørmateriel og salgsudvikling.
 
Du har kontakten med mellemstore og store virksomheder
Du varetager drift og administration af vores projekter hos valgt key account kunder. Du rådgiver kunden fra start til slut i byggeprocessen og sørge for, at kunden vælger LOXAMs løsninger og deltager selv ved opstartsmøder og løbende byggemøder. Her er tale om en nyoprettet stilling, hvor du i høj grad selv kan være med til at præge jobbet og pleje de længerevarende relationer. Du bliver en nøgleperson, der sikrer, at kunden oplever en ekstraordinær kundeservice og føler sig tryg i hele processen.
 
Det er vigtigt, at du er engageret, proaktiv og kan udføre relationsskabende kundeservice i telefonen, over disken og på materielpladsen.
 
Er du kundens bedste ven og klar til at vokse med opgaverne?
- Der er flere indgange til jobbet men vi ser gerne, at du har salgs- eller projekterfaring fra en lignende stilling i byggesektoren eller udlejningsbranchen
- Du trives i et travlt og beslutningskrævende miljø, hvor du tør at rådgive kunder om løsninger af opgaver med henblik på udlejning og salg
- Du er ansvarsbevidst og ved, hvad det betyder at udføre relations skabende kundeservice og samtidigt spille sammen med kollegaer i en stor organisation
- Samtidigt vil du indgå som en integreret del af udlejningsteamet i løsning af alle typer af opgaver i kundeservice og udlejning, for at sikre afdelingens success 

LOXAM er en ISO certificeret virksomhed, hvor der er høje krav til at følge vores retningslinjer, dokumentation og administrativ opfølgning. Vi sikrer på denne måde kvalitet og sikkerhed i vores arbejde.
 
I LOXAM
LOXAM A/S tilbyder dig et job i en spændende international virksomhed i udvikling. Vi lægger vægt på et
uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Aktivitetsniveauet er højt og vi går ikke på kompromis med kvalitet og service. Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.
 
Sidste frist er 11. november. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.
 
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til
Henrik Clausen på 61 20 00 31.

Kontakt os

{{ actionLabel }}